krav-til-apv

Alle virksomheder med ansatte er omfattet af arbejdsmiljølovens krav om, at der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV) En arbejdspladsvurdering er en vurdering, der omfatter en kortlægning af arbejdsmiljøforholdene i virksomheden.

Der er ikke krav til hvordan man laver en arbejdspladsvurdering, men der er krav til, at APV'en skal være skriftlig og , overholde en række andre overordnede krav. Desuden skal arbejdspladsvurderingen revideres - minimum hvert 3 år.

Artiklen herunder beskriver de overordnede krav til en arbejdspladsvurdering.

De overordnede krav til en APV

Alle virksomheder med ansatte er forpligtet til at gennemføre og udarbejde en APV, som overholder en række overordnede krav.

Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal følgende 4 overordnede APV-krav overholdes:

APV-forløbet – Det skal sikres, at APV-forløbet (APV-processen) indeholder følgende fem faser:

  • Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøet i alle dele af virksomheden, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.
  • Beskrivelse og vurdering af de identificerede arbejdsmiljøproblemer
  • Inddragelse af virksomhedens sygefravær
  • Prioritering af løsninger og udarbejdelse af en handlingsplan
  • Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

Samarbejde - Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde om hele APV-forløbet.

Skriftlig - APV’en skal være skriftlig.

Tilgængelig - APV’en skal være tilgængelig for ledelsen, medarbejderne og Arbejdstilsynet.

Metodefrihed

Det er væsentligt, at de overordnede krav overholdes men derudover er der metodefrihed, hvilket betyder, at der ikke er krav til, hvordan kortlægningen af arbejdsmiljøforholdene foretages og hvordan APV’en udarbejdes.

Der findes flere forskellige måder at gribe en arbejdspladsvurdering an på, når man skal have kortlagt arbejdsmiljøforholdene og have identificeret eventuelle arbejdsmiljøproblemer.

Som udgangspunkt bør man benytte den eller de metoder, der passer bedst til virksomheden.

Som inspiration kan nævnes følgende kortlægningsmetoder:

  • Interviews
  • Dialogmøder
  • Temamøder
  • Tavlemøder
  • Arbejdsmiljørunderinger
  • Tjeklister
  • Spørgeskemaundersøgelser
  • Indsamling af data om sygefravær og personaleomsætning

Hver metode har sine fordele og ulemper, men uanset hvilken metode eller sammensætning af metoder, er det vigtigt at tage højde for, at de overordnede APV-krav skal overholdes. Et par af de mest anvendte metoder er spørgeskemaundersøgelser og interviews.

Spørgeskemaundersøgelser

Spørgeskemaundersøgelser er en særdeles nem kortlægningsmetode som bl.a. kan give en kvantificering af svar og problemer. Metoden er desuden oplagt, når der kræves en vis form for anonymitet. Anonymitet i forbindelse med besvarelse af spørgsmål vedrørende psykiske forhold og trivsel vil som give de mest ærlige besvarelser.

Spørgeskemaundersøgelser kan både gennemføres med papirbaserede spørgeskemaer og som digitale spørgeskemaundersøgelser, hvor medarbejderne besvare spørgeskemaet online via. en PC, tablet eller smartphone.

Den digitale spørgeskemaundersøgelse er en meget effektiv metode, når der er begrænsede ressourcer til gennemførelse af kortlægning af arbejdsmiljøforholdene.

Interviews

Denne kortlægningsmetode er især velegnet til at få relevante oplysninger om medarbejdernes daglige oplevelser, men er i modsætning til en spørgeskemaundersøgelse ikke så velegnet til at give en kvantificering af svar og problematiske forhold.

Endvidere skal man tage højde for, at det ikke er muligt at have fuld anonymitet, hvilket kan være problematisk grundet de personlige udsagn, der vil forekomme i løbet af et interview.

Desuden kræver- metoden særlig træning og erfaring af den eller dem som foretager interviewene.

Metoden kan evt. anvendes som et supplement til en spørgeskemaundersøgelse, hvor den giver mulighed for at få uddybet svar fra spørgeskemaundersøgelsen.

Alle metoder har fordele og begrænsninger, som er vigtige at have in mente, når der skal tages stilling til, hvilken metode man vil anvende.

Hvor ofte skal der laves APV?

En arbejdspladsvurdering skal som minimum revideres hvert 3. år og desuden ved væsentlige ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet. Sådanne ændringer kan f.eks. være indførelse af nye processer og arbejdsmetoder eller ved omrokeringer og implementering af hjemmearbejdsdage.

En APV er derfor en systematisk proces, der skal gennemføres løbende eller regelmæssigt og herunder med udarbejdelse af tilhørende handlingsplan med løsninger, der skal implementeres, og med planer for opfølgning.

 

4 gode grunde til at lave APV

Det at lave arbejdspladsvurdering skal ikke ses som en sur pligt, der skal overstås hurtigst muligt.

Arbejdspladsvurderinger bør i stedet, ses som et effektivt redskab, der gør det muligt for jer at arbejde systematisk med arbejdsmiljøudfordringerne i jeres virksomhed. Arbejdspladsvurderingen kan nemlig være med til at styrke hele organisationen strategisk.

Hvis I laver en veludført arbejdspladsvurdering og  efterfølgende retter op på de identificerede problemer, vil I udover at efterkomme kravet om APV, opnå følgende fordele:

Øget motivation, arbejdsglæde og effektivitet
Når I har fået identificeret medarbejderens udfordringer og problemstillinger og efterfølgende løser dem, vil I opleve en øget motivation, arbejdsglæde og effektivitet blandt medarbejderne.

Færre ulykker
APV’en vil ofte afdække forhold, hvor der er unødig høj risiko for arbejdsulykker og hvor I kan implementere sikkerhedsmæssige foranstaltninger for at reducere ulykkesrisici.

Mindre sygefravær
Udover at færre ulykker vil reducere sygefraværet, vil I yderligere opleve sygefraværet bliver mindre på grund af den øgede motivation og arbejdsglæde, der opstår, når medarbejderne via APV-kortlægningen føler sig hørt. Herunder at der bliver taget aktivt hånd om deres udfordringer på arbejdspladsen.

Reducerede omkostninger
Når I er lykkedes med at øge motivationen og arbejdsglæden og sænke sygefraværet, vil virksomheden opnå reducerede omkostninger på grund af:

  • Mindre rekruttering – De ansatte vil være mere loyale overfor virksomheden
  • Øget effektivitet – Motiverede og glade medarbejdere er mere effektive
  • Færre ulykker – Ulykker forbygges med sikkerhedsmæssige tiltag på grundlag af APV’en
  • Mindre sygefravær – Motivation, arbejdsglæde og færre ulykker reducerer fravær

Det kan derfor anbefales at tage arbejdet med en APV seriøst, da effekten af et godt arbejdsmiljø spænder vidt og i sidste ende manifestere sig på bundlinjen.


Kom godt i gang

Det vil for mange virksomheder virke uoverkommeligt at skulle lave arbejdspladsvurderinger, da det kræver en hel del tid og ressourcer, som for langt de fleste virksomheder er begrænsede.

Er i en af de virksomheder, der gerne vil bruge mindst muligt tid og ressourcer på at lave arbejdspladsvurderinger, vil det være en fordel for jer, at I anvender vores APV-system, SIkma Cloud APV, der:

  • Understøtter hele APV-forløbet og alle krav
  • Er tidsbesparende i forhold til andre APV-metoder
  • Gør det nemt at lave APV

Book en gratis demonstration af Sikma Cloud APV her.

I er også altid velkomne til at kontakte os