Nyt værktøj til at styrke psykosocialt arbejdsmiljø

Det psykosociale forebyggelseshierarki - 3

NFA har udviklet et nyt forskningsbaseret værktøj, som virksomheder kan bruge til at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø. Modellen, Det psykosociale forebyggelseshierarki, viser, hvordan I mest effektivt kan sætte ind, når trivsel og mental sundhed er udfordret.

Hvad er det psykosociale forebyggelseshierarki?

Modellen er inspireret af det klassiske kontrolhierarki, som mange kender fra det fysiske arbejdsmiljø. Men her er fokus udelukkende på psykiske og sociale forhold.

Det centrale budskab er klart: Jo højere oppe i hierarkiet indsatsen ligger, desto større effekt har den.

Organisatoriske løsninger virker bedst

Forskningen bag modellen viser, at organisatoriske ændringer – fx bedre arbejdsgange, tydeligere roller eller reduktion af arbejdspres – har markant større effekt end løsninger, der alene fokuserer på individet.

Det betyder ikke, at fx stresskurser eller mindfulness er overflødige – men de bør aldrig stå alene.

Et stærkt redskab for ledere og arbejdsmiljøorganisationer

Modellen giver HR, arbejdsmiljøgrupper og ledere et konkret værktøj til at prioritere indsatser, så der skabes reelle forbedringer i arbejdsmiljøet.

Brug den fx til:

  • at kvalificere drøftelser på APV-opfølgning
  • at vurdere kommende trivselsindsatser
  • at styrke dialogen om mental sundhed på arbejdspladsen.


Du kan se modellen herunder og læse mere om den på NFA's hjemmeside via dette link.

Hvis du har brug for en kortlægning af jeres psykosociale arbejdsmiljø eller til at få løst konkrete problemstillinger, står vi klar til at hjælpe dig.

Kontakt os her.